Per Voetmann är direktör för Kulturkontakt Nord och han kommer från Danmark. Kulturkontakt Nord är en kulturorganisation under Nordiska ministerrådet. / Per Voetmann on Pohjoismaisen kulttuuripisteen johtaja ja on kotoisin tanskasta. Pohjoismainen kulttuuripiste on Pohjoismaiden ministerineuvoston alainen kulttuuriorganisaatio. [Blogi on tanskaksi, mutta suomenkielinen tiivistelmä tekstistä löytyy blogin lopussa.]

Per Voetmann

Sprogblog

Jeg voksede op i Jylland, der er den vestligste del af Danmark. TV-udbuddet dengang var stort set udelukkende dansk. Det samme gjaldt radioen. Andre sprog end dansk hørte man sjældent. Og i hvert fald ikke live. Med mellemrum fæstnede en engelsk-sproget sangtekst sig i ens bevidsthed. Den kunne jeg nok gengive. Men jeg forstod absolut ikke altid meningen.

Frem til udgangen af min gymnasietid stødte jeg således kun sjældent på mennesker, som talte andet end dansk. Og andre sprog end dansk lærte jeg på et mere teoretisk plan. Jeg lærte også at tale engelsk, tysk og lidt fransk. Men det var gennem danske lærere.

Chokket var derfor stort, da jeg i 1978 startede på universitetet. Ikke bare var det meste undervisningsmateriale på andre sprog end dansk. En stor del af lærerne var fra andre lande. Det gik forholdsvis fint med at forstå de engelsksprogede tekster. Og den amerikanske og den iranske lærer talte engelsk. Også det var til at forstå.

Men uha. To nordmænd og en svensker. Lærerbøger på norsk, svensk og sågar nynorsk. Hvilken udfordring! Det var virkelig svært at forstå. Talt norsk og svensk havde jeg stort set aldrig hørt. Og når det skete var det mest i TV. Og der var altid danske undertekster.

Udfordringen var altså stor. For at få udbytte af undervisningen, måtte jeg jo forstå, hvad disse nordboer sagde og hvad de nordiske bøger indeholdt.

OK, det krævede virkelig tilvænning. Men ret hurtigt opdagede jeg, at nordmanden var let at forstå. Efter kort tid læste jeg norsksprogede bøger uden at tænke over, at de ikke var skrevet på dansk. Den svenske og den nynorsktalende lærer forstod jeg også bedre og bedre. Specielt når jeg koblede deres sprog med lidt ældre eller ikke så anvendte danske ord. Så var der faktisk meget fælles gods. De skrevne tekster på svensk og nynorsk var også vanskelige. Men også her skete der hurtige fremskridt.

Gennem mit kendskab til det danske sprog, mit modersmål, oplevede jeg, at det gik forholdsvis hurtigt at tilegne sig forståelsen af både norsk og svensk.

Nu kunne disse nordiske lærere jo bare have talt engelsk. Så havde jeg umiddelbart forstået dem lidt bedre. Men både her og i hele min efterfølgende arbejdskarriere har jeg oplevet, at man på sit modersmål siger det man vil. På fremmedsprog siger man det, man kan. Og det er der faktisk meget stor forskel på.

Mit arbejdsliv i den danske statsadministration og i det officielle nordiske samarbejde har også lært mig, at vi har så utrolig meget viden og inspiration at give hinanden, fordi vores samfund i Norden ligner hinanden så meget. En god norsk ide kan fx ofte direkte transformeres til Danmark eller Finland. På kulturområdet låner vi således jævnligt inspiration fra hinanden til glæde for alle.

Og det at man kan tilegne sig de lånte ideer på ”afsenderens” sprog, gør forståelsen af den meget lettere. Vi kan selvfølgelig tale engelsk med hinanden i Norden. Og er andet ikke muligt, er det eller tolkning jo meget, meget bedre end ingenting. Det nordiske samarbejde skal ikke udelukke nogen af sproglige grunde. Men udbyttet af samarbejdet bliver større, når vi i nogen grad kan anvende vore egne sprog til at formidle og samarbejde på.

Det oprindelige nordiske samarbejde var baseret på et udbredt sprogfællesskab. Det er ikke så udbredt længere. Mange forsøger desværre nærmest at undgå ”nordiske fremmedsprog”.

Her i Finland har man længe diskuteret, om alle fortsat skal lære svensk i skolen. Svensk er et af de to officielle finske sprog. Men det er kun modersmål for et lille mindretal i Finland. Her i marts 2015 har rigsdagen i Finland imidlertid bekræftet, at alle fortsat skal lære svensk.

Det er en generøs og vigtig imødekommelse af mindretallet. Og det er en ganske stor investering Finland dermed gør. Men det er også en kilde til, at en del af det nordiske samarbejde fortsat kan ske på dansk, norsk og svensk. Og det giver mulighed for en mere direkte og umiddelbar forståelse på tværs af de nordiske landegrænser.

—-

[Suomeksi lyhennettynä]

Pohjoismaisen kulttuuripisteen johtaja Per Voetmann kuvaa blogissaan, miten lähes kaikki tapahtui hänen nuoruudessaan tanskan kielellä. Asia muuttui vasta yliopistossa, missä tuli ymmärtää myös englantia, norjaa ja ruotsia. Pohjoismaiset opettajat olisivat toki voineet puhua myös englantia, mutta Voetmann ymmärsi nopeasti, että heille oli itselleen helpompaa puhua omaa äidinkieltään. Omalla kielellään asiat voi nimittäin sanoa juuri siten kuin ne tarkoittaa, ei pelkästään siten kuin osaa.

Myöhemmin kun Voetmann työskenteli Tanskan valtionhallinnossa, hän ymmärsi, että Pohjolan mailla on toisilleen todella paljon annettavaa. Esimerkiksi uudet ideat on usein helppo kopioida toiseen Pohjoismaahan. Yhteistyö on kuitenkin vielä helpompaa silloin, kun kaikki voivat puhua omaa äidinkieltään englannin sijaan. Voetmann jatkaa, että myös Suomessa on pitkään keskusteltu ruotsin kielen asemasta koulussa, ja että Suomessa ruotsi on pienen vähemmistön äidinkieli. Silti Suomen eduskunta päätti maaliskuussa 2015, että ruotsin kielen opiskelu on jatkossakin pakollista kaikille suomalaisille. Voetmannin mukaan ruotsin opiskelu on merkittävä investointi Suomelta ja suomalaisilta. Se myös edesauttaa sitä, että pohjoismaista yhteistyötä voidaan jatkossakin käydä tanskaksi, ruotsiksi ja norjaksi, mikä taas parantaa eri Pohjoismaiden välistä yhteisymmärrystä.

Sprogblog

Satakieli Blog Posts